Min mave med delte mavemuskler (rectus diastase)

I september 2010 føder jeg tvillinger ved akut kejsersnit.
I de følgende år synes jeg ikke, at min mave ”volder problemer”. Jeg tænker, den måske nok buler lidt mere end før graviditet, men det nok er normalt efter maven har været så stor. Efter mit akutte kejsersnit får jeg ikke nogen vejledning ift. hverken arvævsbehandling eller genoptræningen, så jeg kører bare på med mavebøjninger og anden træning ret kort tid efter. 

I marts 2015 føder jeg lillebror ved planlagt kejsersnit. Denne gang sætter jeg mig grundigt ind i arvævsbehandling og genoptræning efter kejsersnit. Jeg følger et forløb hos en fysioterapeut, hvor der er fokus på genoptræning efter kejsersnit, og jeg masserer mit ar efter hendes instruktioner, så jeg synes, at jeg gør alt det rigtige. Med tiden går jeg i gang med mit løb og min styrketræning.

Jeg kan ikke huske præcis hvornår, at jeg begynder at være ked af, at min mave buler ud. 
Men jeg går nu virkelig til den med Crossfit og maveøvelser for at få den mave flad.
Men det virker som om, at det bare bliver værre og værre. 

Til sidst går jeg til min egen læge, som godt kan se, at den mave ”ser mærkelig ud”, så hun henviser mig til gastroenterolog, da hun tror jeg har et brok. Jeg ender på Hamlet, hvor de undersøger min mave og tarm grundigt, og konkluderer, at jeg har irritabel tyktarm. 

Dette frustrerer mig vildt meget, da jeg ikke kan se, hvorfor jeg pludselig skulle have problemer med fødevarer, som jeg ellers altid har kunne spise. Jeg kommer med i et forsøg på Hamlet med tarmbakterier fra raske mennesker, men det har ingen effekt.

En dag falder jeg over et billede på nettet af en pige, der har delte mavemuskler (rectus diastase), og som har genoptrænet denne.
Kan huske jeg tænkte: Gud det er jo sådan, jeg ser ud!

Herefter starter jeg genoptræning med splint på.
Min RD vurderes til 10 cm, og mit bindevæv er helt tyndt og slapt. 

Endeligt fandt jeg svaret, og jeg var SÅ lettet: Min mave er jo gået i stykker efter de graviditeter!
Jeg har ikke irritabel tyktarm eller er blevet tyk! 

I genoptræningen laver jeg lidt vejrtrækningsøvelser, og så går jeg ellers med splinten på 24 timer i døgnet.

Jeg ender nærmest med at blive afhængig af at have den på, da det føles så rart, at noget ”holder om min mave”.

Splinten ender med at være på et helt år før den bliver smidt 100%. Min mave blev flad lynhurtigt, og jeg var så glad.

Men jeg turde ikke slippe splinten – var rædselsslagen for at min mave ville gå i stykker igen. Jeg havde det så anstrengt med den mave. Turde ikke trække vejret ned i maven af frygt for, at den ikke ”kunne holde til det”.

Noget tid efter (måske 1 år eller mere) finder jeg så Elin Solheim på nettet, og begynder på SOLHEIMs onlineforløb.

Jeg troede slet ikke onlinetræning var noget for mig, men det var det - og jeg starter da også med en personlig vejledning hos Elin. 

I starten var det uhyggeligt svært at jeg ingen anden træning måtte lave, men jeg vidste jo, at hvis den mave skulle blive stærk igen, så måtte jeg gå igennem den proces der skulle til (her er det nok 8 år siden jeg fødte tvillingerne). 

Jeg gennemførte onlineforløbet og lærte hvordan jeg skulle bruge mit åndedræt og min bækkenbund under min træning. Og jeg lærte at stole på min krop igen. Nu begyndte jeg at føle mig stærk i min mave. 

Jeg døjer dog utrolig meget med forstoppelse stadigvæk, og jeg tror simpelthen de 2 kejsersnit har gjort noget skidt for mine tarme. Så jeg kæmper lidt med, at min mave buler, når jeg ikke kommer ordentligt på toilettet. Her har jeg brug for medicinsk hjælp.

Jeg har også utrolig svært ved at trække vejret ordentligt, hvilket jo heller ikke er godt for min fordøjelse. Det første der sætter ud ved bare lidt stress – det er min vejrtrækning. 

Så det er en løbende proces med fordøjelsen og vejrtrækningen, og en gang imellem er jeg lige forbi Elin for at blive beroliget i, at min mave stadig har det godt 😊